Photography from the exhitition ICE

 

 

ICE

 

2005-2009

 

En fotografisk serie om holdninger

 

Samfundet og det enkelte menneske har en gang imellem brug for at stoppe op og reflektere over tilværelsen og vore handlinger. Uden tid til at revurdere vores værdier er chancen for at komme på afveje uundgåelig. Vi har i snart et halvt årti drønet derudaf stræbende efter succes, større indkomst og bedre placering på det globale marked. Og det gik galt.

Vores værdier er måske ikke helt, hvad de burde være, og det har både miljøet og den økonomiske krise været med til at indse. Dem, der satte dagsordningen og dets tempo, ville ikke tage sig tid til at reflektere over udviklingen. Resten af samfundet havde for travlt med at følge trop. Derfor har næsten ingen haft tid til at stille spørgsmål til udviklingen.

Det var først, da den økonomiske krise slog benene væk under os, at vi fik set det reelle billede af omverdenen. Det var et grimt syn, der mødte mange. Samfundets ikoner krakelerede. Man opdagede, at de store stabile og respektable virksomheder såvel som bankerne også havde mistet deres værdier/evne til god dømmekraft i deres stræben efter mere. Det var ikke kun verdensøkonomien, der smeltede sammen. Vores ispoler smeltede også, takket være vores livsstil. En livsstil, der nu resulterer i klimaforandringer. Klimaændringer og de mange oversvømmelser, der fremover vil forekomme på kloden, er derfor i fokus. Oversvømmelserne er ikke det eneste problem. Hvis vi prøver at forestille os, at isen er stillestående tid, vil isen være det element, der skal til, for at verden har nok stillestående tid – tid til refleksion. Uden dette stillestående element, isen, vil verden være i ubalance.

Klimaet er blot et af de elementer, der er kommet i ubalance pga. vores manglende refleksion. Hvis mennesker lærer at tage sig tid og være i balance med sig selv, vil vi nå rigtig langt. Stress vil minimeres, og folk vil få ekstra livsglæde, energi og tid. Tid der vil hjælpe os med at minimere fejl. De fejl, som koster virksomhederne mange penge. Tiden vil give os bedre dømmekraft og afspejles i vores miljøvenlige handlinger som menneske og forbruger

Vi menneske bør overveje at ændre vores livsstil og acceptere, at der er begrænsninger. Hvis vi ikke ønsker at begrænse bl.a. vores forbrug, vil vi i stedet skabe en masse ekstra arbejde for os selv. Regelsæt for bl.a. produktioner, forsendelser og bortskaffelsen af produkter. Produkter, vi måske ikke behøver. Værdsæt de produkter, du har. Skift ikke et af hjemmets produkter ud blot pga. dets forældede design. Jo flere ting, vi frasiger os, jo mindre skal der knokles for at beskytte miljøet. For ikke at nævne, at vi dermed ikke behøver at arbejde mere for at få råd til disse produkter/ligegyldigheder.

Hensigten med udstillingen ICE er, at vi mennesker bør tage os tid til at reflektere over vores daglige handlinger/valg. Samtidig bør vi revurdere vores forventninger til os selv som medarbejdere, familiemedlemmer og forbrugere. Det er ikke nok at stille hinanden en masse miljømæssige krav. Vores kroppe er akkurat som Jorden. Vi kan ikke presse den konstant uden visse konsekvenser, som kloden oplever som miljøproblemer. Hos mennesker udmunder det som stress og manglende glæde.
Vi vil nu stille os selv yderligere krav, så vi passer på miljøet. Magter vi mennesker det? Stiller vi ikke allerede store krav til os selv og hinanden? Jo! Miljøet skal prioriteres højt, ingen tvivl om det. Måske skulle vi betragte hele miljøproblemematikken som stress, der er gået for vidt. ”Der var ikke noget i vejen med ”hjertet”, det var livsstilen.”

Vi mennesker må vurdere om vi ikke skal omlægge vores livsstil for materialistiske begrænsninger, vil skåne miljøet. Jo hurtigere vi er villige til at give afkald på ting, jo nemmere bliver det at beskytte miljøet, og jo færre krav skal vi stille til os selv.

Hvad hvis vi prøver at skifte lykkepillen ud med en isklump. Man kan næsten sige, at lykkepillen tages, når man opdager, at det materialistiske ikke giver lykke, hvorimod en isklump giver os tiden til at værdsætte, det vi har.
Artphotographer | Torben R. Petersen